Startskuddet for en langsigtet nordisk overlevelsesstrategi Valget til Europaparlamentet 2004 blev et stort nederlag for den nationale opposition. Nederlaget sætter fokus på en lang række fiaskoer for den kortsigtede opportunismes strategi.     På trods af en vis opmærksomhed i medierne, hundredtusindvis af uddelte kampagneflyveblade og en anseelig mængde torvemøder og demonstrationer, er det et faktum at den opportunistiske politik lovede skridt fremad snarere har været to skridt tilbage.     De sidste rester af det eventuelle skridt fremad svandt bort da det for nyligt kom frem at fremtrædende fortalere for oppositionen har fremlagt et forslag om at "kæmpe mod antisemitismen". Hvorvidt dette forslag blev fremsat af ren og skær forvirring eller for at tilfredsstille de fjendtligt indstillede medier er egentlig irrelevant. Alle alternativer er lige uacceptable. Med dette facit i hånden, virker valgbevægelsens anstrengelser så ikke helt spildte? Findes der nogen nationalistisk gruppering som for alvor mener at deres økonomiske ressourcer, dette arbejde og denne idealisme har taget os et eneste skridt nærmere en løsning af Danmarks problem?     Skulle man ikke have kunnet anvende deres indsatser på en mere effektiv måde, som ville have givet en sikrere uddeling men på længere sigt? Skulle denne indsats ikke have givet en større uddeling for en kraft som tænker længere end på næste valg? Skulle denne indsats ikke have givet en større uddeling for en kraft som er indrettet på at udvikle en langsigtet og holdbar overlevelsesstrategi, en kraft som er indstillet på at udvikle en strategi som strækker sig over flere generationer? Slut med kortsigtede opportunistiske kampagner, slut med kortsigtede fordummende tanketabuer, slut med kortsigtede politisk korrekte kommunale forslag. Et andet eksempel på kortsigtet tænkning, om muligt endnu mindre produktivt end den kortsigtede opportunismes strategi, er den romantiske "militante modstand" som tror sig at være tæt på væbnet revolution eller en reel guerillakrig som vil bryde ud i løbet af nogle få år.     I stedet for tålmodigt at opbygge magten her og nu, i stedet for at lægge sten på sten, i stedet for at arbejde for stadigt at forstærke vores position i samfundet, fantaserer den romantiske skabsrevolutionær om at denne pludselige omstyrtning snart vil komme. Retorikken har været stort set ens i de sidste tyve år, men den lovede revolution har endnu ikke indfundet sig. Hvad alle kortsigtede strateger forsømmer, er at det første, nødvendige skridt i en effektiv overlevelsesstrategi må være folkedannelse.     Som dr. William Pierce skrev, "det er et ubestrideligt faktum at ingen befolkningsgruppe kan tage kontrol over sin fremtid hvis ikke den besidder to væsentlige egenskaber: den kollektive vilje til at overleve som et folk, og kundskab".     Folkedannelse forebygger hændelser som den med den anti-antisemitiske kommunale begæring. Kortsigtet og kontraproduktiv opportunisme er simpelthen ikke et tiltalende alternativ for den som har indset dybden af de problemer vi står overfor.     En tålmodig folkedannelsesproces kan ligeledes fungere som et effektivt udskilningsfilter mod kortsigtede og impulsstyrede psykopater og drankere. Den kamp vi er en del af kan med fordel sammenlignes med et skakspil. Skakbrættet svarer til "krigsskuepladsen", dvs. vort fysiske univers, og reglerne for hvordan skakbrikkerne må flytte sig svarer til naturlovene.     Verdenshistorien kan ses i lyset af denne skak-analogi. Selv de mest omvæltende og voldsomme revolutioner, og de mest ødelæggende krige og invasioner kan reduceres til forandringer i positioner på det tænkte skakbræt.     For at tage en af tidens blodigste revolutioner som udgangspunkt, bolsjevikrevolutionen i Rusland år 1917. Den indebar et ødelæggende nederlag for russerne og en fremrykning for først og fremmest jøderne, og den kan ses som en del af en etnisk og økonomisk konflikt, et etnisk og økonomisk "skakparti", som blev intensiveret i kraft af revolutionen.     Den var ophav til den antikommunistiske nationalsocialistiske revolution i Tyskland, og den blodstængte og ødelæggende anden verdenskrig. Verdenskrigens udfald medførte en forskydning af positionerne som påvirker os endnu i dag.     Hele denne kæde af krig og konflikter kan i det store hele beskrives som brikkers skiftende positioner i det fortsatte verdenspolitiske skakspil. For at vinde et parti skak kræves der planlægning i flere trin, hvor modstanderens træk og modtræk tages med i betragtningen. Men det er umuligt på forhånd at udstikke en præcis plan for hvordan man skal spille hele vejen frem til modstanderen er skakmat; antallet af mulige modtræk fra modstanderen bliver uhåndterligt, allerede efter nogle få træk frem i partiet.     Det man må bestræbe sig på er at man med hvert nyt træk forbedrer sine positioner, således at man hele tiden får flere og flere interessante muligheder, flere og flere gode træk at vælge imellem i fremtiden, uanset hvad modstanderens træk bliver.     Hvis det lykkes roligt men sikkert at forbedre sine positioner så vil man før eller siden komme til det vindende træk – et træk som er umuligt at forudse og i detaljer planlægge allerede når spillet indledes.     Samme proces gælder i virkeligheden: Hvis vi tålmodigt forbedrer vore positioner skridt for skridt så vil vi før eller siden få mulighed for et træk som giver os vores eget land på disse breddegrader, et eget nordisk samfund.     Men hvis vi insisterer på ugennemtænkte og kortsigtede forsvarsmetoder så kan vi meget vel blive slået af brættet inden vi får lejlighed til at skimte muligheden for et vindende træk. Denne tekst er det første kommuniké fra Nordisk Forbund. Nordisk Forbund er navnet på det netværk som organisk vokser frem omkring Nordisk Forlag, Folkets Nyheder og Nordisk Frihed.     Nordisk Forbund vil fæstne sig ved den store vigtighed af folkedannelse, som vil være organisationens primære foretagende indtil videre. Nordisk Forbund kommer dog desuden at påtage sig den betydeligt bredere opgave at lægge grunden til den langsigtede overlevelsesstrategi som Danmark og danskerne og Norden og nordboerne har savnet og savner. Nordisk Forbund vil virke som en kompromisløs fjende mod alle tendenser – racemæssige, politiske og ideologiske – som anses for at være skadelige for eller fjendtlige mod det nordiske. Nordisk Forbund vil begynde at organisere, planlægge og agere i det virkelige livs stadigt igangværende skakparti. Det er et sønderrevet spillefelt som udgør Forbundets udgangsposition. I lang tid har det nordiske menneskes modstandere flyttet sine brikker og bønder stort set uhindret. Den danske reaktion de seneste årtier har primært bestået af enkelte bønder eller mindre grupper af bønder, som har været lette at isolere eller slå ud før den skarpsindige og garvede erobrer, som i løbet af flere hundrede generationer har forfinet sin strategi, i kamp med mange forskellige folk.     Forbundet vil udgå fra dette sårede spillefelt og få det bedste ud af situationen. Forbundet vil udgå fra de dele af spilfeltet som står under dets indflydelse, og forskanse og forstærke og flytte positionerne frem efterhånden. Målsætningen er at avancere inden for mange forskellige områder, inden for alle samfundets sektorer, uden unødigt at risikere de stillinger som allerede er generobret og som bygges op.     Vi må rykke frem inden for massemedierne, forskning og folkedannelse, indenfor økonomi, jura og politik. Vi må tage kampen op på det intellektuelle og akademiske plan, og vi må tage vores gader, torve og arbejdspladser tilbage.     Vi må opbygge et folkefællesskab og blæse liv i den danske og nordiske kultur. Vi må håndtere, besejre og forskyde det sociale stigma, til der hvor det hører hjemme, til dets naturlige hjemsted ? til folkeforræderiets og kollaborationens og den ubegrænsede egoismes domæner.     Alt dette kan ikke gøres på en gang, og intet af det er gjort i en håndevending. Men det giver os en idé om hvad som kan, må og skal gøres for at forbedre vore positioner, for at give os nye, bedre og vigtigere handlemuligheder i fremtiden. Det giver os også en fornemmelse af hvilke mennesketyper som kommer til at udgøre Forbundets rygrad. Forbundets langsigtede strategi forudsætter en kerne af stabile, tålmodige og langsigtet tænkende mennesker.     Derfor kan og vil vi ikke lokke med hurtige valgfremgange. Vi kan og vil ikke lokke med en nært forestående væbnet revolution.     Vi kan derimod lokke med arbejde, tålmodigt arbejde, arbejde i en gruppe, i et fællesskab. Dag ud og dag ind, år ud og år ind. Sten på sten på sten... Meningsfuldt arbejde, arbejde mod et højere mål, mod en lysere fremtid – mod "det vindende træk".     Vi kan ikke og vil ikke udlove en snarlig sejr. Det er en arbejdets strategi vi proklamerer, en arbejdets strategi for en nordisk fremtid, for nordisk frihed!